Mads Bech om Genk: Hårdeste modstander til nu
”Det var en kamp med en masse fight”, lød anfører Mads Bech Sørensens umiddelbare vurdering af sejren over Genk. ”Det var ikke altid lige kønt, men vi er også nødt til at rose vores modstanderen. De var dygtige. Det er dem, der har voldt os de største problemer her på hjemmebane. Det er et rigtig godt fodboldhold med nogle gode spillere”, føjede kaptajnen videre til. Den knebne sejr efterlader FC Midtjylland på 15 point efter seks kampe, hvilket Bech Sørensen selvfølgelig var tilfreds med efter en intens kamp i hans øjne.
Mads Bech udtaler: ”Det var en meget lige kamp, så jeg er glad for, at vi står her med fem sejre i seks kampe. Vi har en god position nu, men den er ikke hjemme endnu. Der er ikke noget, der er helt sikkert, det har en masse computere regnet på, så vi jagter tre point igen, når vi starter op i januar i Europa”, lød det videre fra forsvarsspilleren, som ikke lagde skjul på, at det ville være stort som anfører at føre FCM så sikkert videre i Europa League.
”Jeg tror aldrig, at FC Midtjylland er kommet så langt i en europæisk turnering, så at være med til at føre holdet så langt, ville gøre mig rigtig stolt. Vi er en sindssygt god gruppe, og stemningen derinde lige nu er også rigtig god”, sagde den tidligere Brentford-spiller Mads Bech med henvisning til omklædningsrummet.”
Et omklædningsrum hvor, fornemmede man på anføreren, der ikke er plads til at snakke ferie endnu, selvom det så ud som om flere spillere kunne bruge et par eller syv fri for fodbold meget snart.
”Vi har lige én kamp tilbage, vi skal have overstået først i Farum. Vi ved, hvor gode de er, når de spiller på deres kunstgræs. Der er ikke ferie, før den kamp er overstået, men vi har selvfølgelig et godt udgangspunkt.”