Bagou-show i Gentofte – Se ALLE mål fra næstsidste runde i CampoBet 2. division

Der blev spillet tre kampe i CampoBet 2. division lørdag eftermiddag. To af dem var nogle lang-gabere, hvad cifrene i hvert fald angår, da begge blev vundet med 1-0. Til gengæld opvejede HIK og Vendsyssel FF for det samlede antal mål ved at levere sæsonens første 4-3 kamp. Endda med et brag af et comeback og en monster-indsats af topscoreren. Nyd samtlige mål herunder.

HIK – Vendsyssel FF 4-3 (1-2)

HIK tog føringen 1-0. Vendsyssel FF vendte det til føring 1-3. Hvorefter de faldt i søvn. Det udnyttede hjemmeholdet og ikke mindst Donavan Bagou, der sørgede for tre dåser på i hans sidste hjemmekamp for HIK.

FC Helsingør – Brabrand 1-0 (0-0)

Casper Holmelund blev matchvinderen, da FC Helsingør hev sæsonens femte sejr i land. Og den første over Brabrand efter et flot opspil.

Ishøj IF – VSK Aarhus 0-1 (0-0)

For anden gang i træk i dette forår blev Ishøj IF nedlagt af VSK Aarhus. Denne gang dog kun med 1-0 og ikke 5-2 som senest.

Fremad Amager – Skive IK 0-1 (0-1)

Skive skulle bruge et point i Sundby Idrætspark for at være næsten-reddet. De tog dog ingen chancer og sikrede alle tre takket være en Frederik Sloth-scoring før pausen.

Næstved Boldklub – AB

AB havde sat næsen op efter at slå pointrekorden i CampoBet 2. division. Det kommer de ikke til efter at have fået en grundig lektion i Næstved, som efter tre nederlag i denne sæson til netop AB svarede igen i sidste øjeblik.

Thisted FC – FC Roskilde 1-2 (1-2)

Inden turen til Thisted i sæsonens sidste udekamp havde Roskilde stadig den første sejr i Jylland til gode i denne sæson. Men når selv Mikkel Juhl byder ind med en drømmekasse, skal det gå godt.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet