Neestrup efter CL-triumf: En følelse af enorm stolthed

"Jeg sidder med en følelse af stolthed lige nu," fortalte FCK-træner Jacob Neestrup på pressemødet efter onsdagens triumf mod Basel.
"En gang imellem sidder man også selv med en smule tvivl, når tingene ikke går så godt, og for præcis et år siden føltes det fuldstændig urealistisk at sige: om 12 måneder så skal I bare vide, at vi har vi vundet The Double. Efter et suverænt mesterskabsspil. Og vi har kvalificeret os til Champions League. Igen.
"Så på holdets vegne er der en enorm stolthed. På FCKs vegne er der en enorm stolthed over, at vi skal spilles Champions League for tredje gang på fire sæsoner. Det er fuldstændig unikt, og ikke noget man kan tage for givet.
"Og det er uanset hvem, der var træner, og hvilke spillere der har været med eller hvilken ledelse, der har været i disse år.
"Det siger rigtig, rigtig meget om FC København, det internationale snit, den ansvarlighed, vi spiller med i to kampe mod Basel er på et meget, meget højt niveau mod en modstander, som presser os maksimalt.
"Så jeg sidder med en følelse af stolthed lige nu. På holdet vegne, men også på klubbens".
