Oprykkere forstærker sig med Næstved-spiller

Ringsted IF er ét af tre nye hold i CampoBet 3. Division, når den nye sæson fløjtes op 1. august.

Sjællænderne har allerede taget hul på forberedelserne, hvilket blandt andet inkluderer et nyt navn i truppen i form af August Lærkebjerg.

Den 20-årige forsvarsspiller kommer til fra Næstved Boldklub, hvor det primært er blevet til kampe for klubbens Danmarksseriehold.

Nu rykker Lærkebjerg så en række op sammen med Ringsted IF, der har første træning efter sommerferien mandag den 13. juli.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div