Optakt: Brabrand kan konsolidere sig mod HIK
HIK har vundet to kampe i denne sæson. Den ene var over FA 2000. Den anden var over Brabrand. På hjemmebane. Det skal sidstnævnte nu prøve at revanchere, når de tørner sammen i AURA Park lørdag eftermiddag.
De tager imod HIK i god form med senest en hjemmesejr over Fremad Amager. En opfølger mod HIK virker på papiret ikke helt umulig. Eller i hvert fald point. HIKs seneste sejr i Jylland kom den 30. august 2025 mod Skive. Altså for over et år siden.
Af deres seneste 15 udekampe tabte de 13. De to undtagelser, spørger du? De var begge i Næstved. Hvad det siger om Næstved, hører et andet forum til, men det siger lidt om HIKs problemer, når de forlader Gentofte Sportspark.
De tabte også deres seneste besøg i Brabrand. Med 2-0. De blå brasilianere synes at stå med en kæmpe chance for at forkorte afstanden til top seks lørdag eftermiddag. At være favoritter er bare ikke deres yndlingsdisciplin. Der er kickoff kl. 14:00.
Formodede holdopstillinger:
Brabrand: Hutters – Andersen – Ime –– Jensen – Juul – Mandrup – Ernst –– Bro Christensen – Jørgensen – Berwald – Astola
HIK: Børner – Adelsten – Malcom – Ponder – Sashwat – Valdbjørn – Damkjær – Jørgensen – Haakansson – Johansson – Rindom