Ishøj-topscorer overrasket over den gode stime

Ishøj IF er det formstærkeste hold i CampoBet 3. division, hvis man kigger over de seneste fire runder. Disse har givet 10 af 12 mulige point, og opturen skyldes ikke mindst Magnus Søndergaard.

Han scorede i hjemmekampen mod Frem og supplerede desuden med en assist i 3-2 sejren. Herefter scorede han i udekampen mod Holstebro, inden han holdt scoringspause i hjemmekampen mod Ringsted IF.

I den seneste kamp, ude mod Sundby Boldklub, var den unge frontløber tilbage i hopla. Søndergaard leverede to scoringer og en assist i 3-2 sejren, hvorved totalen rykkede på fire mål og to assists på fire kampe. Han kom til klubben i sommer, og havde ikke regnet med at spille så stor en rolle så hurtigt, kan du høre i interviewet herunder.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet