Optakt: FC Roskilde jagter seks hos HIK
Indrømmet. Vi har ikke spurgt efter. Men der må være selv fanatiske fans af FC Roskilde, som har svært ved at huske, hvornår man senest var uden nederlag i 13 officielle kampe i træk. Som man er nu, hvorfor det altså er en god form, man tager med til Gentofte Sportspark fredag aften.
Her tager HIK imod med tre nederlag i træk i bagagen. I sidste runde fik de høvl nede i Nykøbing, hvor de har en elendig historik. Deres historik mod FC Roskilde er heller ikke just prangende. FC Roskilde vandt alle fire møder i sidste sæson. De har faktisk fem sejre i træk mod HIK.
Krøllen på historien her er, at det var med Daniel Simacon som cheftræner for HIK. Han er nu cheftræner for FC Roskilde, og det er første gensyn med klubben, hvor han tilbragte otte år som træner for diverse hold. Det skal nok afstedkomme nogle følelser, hvilket kun er naturligt.
Det vil til gengæld grænse til det unaturlige, hvis det skal være lige nu, at HIK bremser deres stime mod FC Roskilde. Nok har HIK skiftet meget ud i spillertruppen, men der må være nogle punkter, som lige præcis Simacon ved, hvorpå han trykke.
Fire af deres seneste fem dueller havde mindst tre mål. Fem af de seneste seks møder havde scoringer af begge hold. HIKs seneste seks ligakampe havde alle lige præcis tre mål. HIK har ligaens målfattigste offensiv indtil videre. Der er kickoff kl. 19:00.
Formodede holdopstillinger:
FC Roskilde: Pena – Juhl – Staugaard – Floyd – Montell – Trier –– Uhd – Maarup – Carlson – Freitag – Veltz
HIK: Børner – Kring Suner – Malcom – Ponder – Sashwat – Valdbjørn – Damkjær – Jørgensen – Chernet – Nuur – Rindom