Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Betinia Liga
LigaManager dækker dansk fodbold

Sådan havnede Akalé i Middelfart Boldklub

AI-foto, Unsplash.com
7/29/2025 11:23

Tirsdag formiddag meddelte Middelfart Boldklub i en pressemeddelelse, at de vestfynske oprykkere har sikret sig papir på en ny angriber.

Navnet er Aaron Akalé, og selvom navnet måske ikke får en klokke til at ringe, så får den klub, som den 20-årige, franske angriber, senest repræsenterede, én til at spærre øjnene op.

Middelfart har nemlig hentet deres nye angriber i den schweiziske storklub FC Basel.

"Det korte svar på, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at hente Akalé, er 'netværk'," indleder Søren Godskesen til ligamanager.dk.

"Handlen har været en lang proces, hvor vi undervejs har været i skarp konkurrence med storklubber fra både Belgien og Frankrig, men eftersigende også fra Danmark. Så det er lidt af et scoop, vi har gjort os."

Søren Godskesen oplysninger, at Middelfart Boldklub har hentet Aaron Akalé på en fri transfer, og at han i første omgang er blevet udstyret med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Så lang tid er det nu ikke sikkert, at Aaron Akalé får lov til at blive Middelfart Boldklub. Søren Godskesen ser i hvert fald et stort videresalgspotentiale i den unge angriber:

"Vi tror, at han kan blive en profil i Betinia LIGA."

Aaron Akelé forventes at få debut for Middelfart Boldklub, når oprykkerne fra Vestfyn fredag aften spiller sæsonens første hjemmekamp, hvor modstanderen er Esbjerg fB.

Den 20-årige angriber, der har scoret 28 mål i 127 kampe for diverse ungdomshold samt FC Basels U21-mandskab i den tredjebedste række i Schweiz, fik dog allerede mandag aften en lille forsmag på sin nye hjemmebane.

Her spillede Middelfart Boldklub nemlig en træningskamp mod Næsby Boldklub, hvor Aaron Akalé fik cirka 40 minutter i benene.

Jakob Genz