Se tallene: Bisselisten i Betinia LIGA er klædt i gul

I den forgangne sæsonudgave af Betinia LIGA blev der i alt begået 4.374 frispark.

Det viser tal fra 1-division.dk.

Sæsonen igennem har Horsens været blandt de største producenter af frispark i landets næstbedste fodboldrække. I mange og lange perioder har Den Gule Fare endda toppet statistikken suverænt.

Siden David Nielsen stoppede som cheftræner, er Horsens dog blevet overhalet af HB Køge og Kolding. Det piller nu ikke ved, at Horsens sluttede sæsonen af på toppen af Betinia LIGAs bisseliste.

Ud af de 393 frispark, som Horsens har produceret på kryds og tværs af sæsonens 32 spillerunder, har 66 af frisparkene således udløst et gult kort.

Og ja, det er flere gule kort end noget andet hold i Betinia LIGA er blevet præsenteret for i den forgangne sæson.

Det samme kan siges om antallet af røde kort. For også her topper Horsens statistikkerne.

Således har Horsens i alt fået fem røde kort.

Nedenfor kan du se de fem Betinia LIGA-hold, der har fået flest gule såvel som røde kort i Betinia LIGA 2025/2026.

Gule kort

  1. Horsens (66)
  2. HB Køge (62)
  3. Hvidovre (59)
  4. Kolding (59)
  5. Lyngby (58)

Røde kort

  1. Horsens (5)
  2. HB Køge (2)
  3. B.93 (2)
  4. AaB (2)
  5. Hillerød + Middelfart (2)
Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA