Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Skadeschok i Skive: Anfører og topscorer ude på ubestemt tid

Foto: Chili Tagmose Jensen
CampoBet 2. Div
25/8/2025 13:08

Skive IK har i de seneste to kampe måtte klare sig igennem uden Christian Kudsk. Det må holdet desværre vænne sig i den kommende tid.

Skive IK bekræfter mandag overfor LigaManager, at Christian Kudsk er ude med en skade på ubestemt tid.

"Hvis vi er heldige, ser vi ham igen om en halvanden måneds tid eller to. Hvis vi er rigtigt uheldige, ser vi ham først igen efter nytår", siger cheftræner Anders Jensen.

Ikke bare er Kudsk holdets anfører. Han er også topscorer i indeværende sæson, da han åbnede med at score alle fire mål i 4-0 sejren over FC Helsingør.

Sidst, men ikke mindst, er han trods sine kun 28 år også alderspræsident i Skive-truppen.

Den ikke nærmere definerede skade indtræf i forbindelse med et uheld på træningsbanen.

"Det er desværre den slags ting, der sker i fodbold, og så må nogle andre i truppen bare træde til og tage noget mere ansvar", lyder opfordringen fra Anders Jensen.

"Nok er vores ældste mand nu kun 23, men vi har nogle spillere i truppen, som efterhånden har samlet sig en del divisionskampe. Vores målmand Nicolai Christensen, Mads Christensen er en anden. Det er også en en opgave og en udfordring for dem nu at løfte sig."

Kudsk spillede 31 af 32 ligakampe i sidste sæson.

Skives næste opgave er HIK på hjemmebane i CampoBet 2. division på lørdag kl. 13:00.

Jacob Hansen