Skive tester sommerferien af i fire træningskampe
De er gået på sommerferie hos Skive IK. I hvert fald spillertruppen. De spillere, som også vender tilbage fra ferien, kender allerede nu fire af deres modstandere i kommende testkampe.
Formen op til den kommende sæson i CampoBet 2. division skal pudses af mod følgende modstandere.
Den 14. juli venter et opgør mod Odders nedrykkere fra CampoBet 3. division. Ifølge klubbens sociale medier er der kickoff kl. 18:00. Fire dage senere går turen til ALPI Arena og en dyst mod Næsby, som sluttede nummer tre i førnævnte 3. division. Der er kickoff kl. 12:00.
Den 23. juli kommer Holstebros Danmarksserie-oprykkere på besøg på Hancock Arena til en kamp med kickoff kl. 18:30. Bare to dage senere venter divisionsrivalerne fra VSK Aarhus til en kamp med kickoff kl. 12:00 i Egeris.
Skive IK har i øvrigt vinket farvel til stamkræfter som Nicolai Christensen og Frederik Sloth. Læs mere om det herunder.