Startopstillingen i Parken: Eriksen med i start-11’er

Brian Riemer sender i kampen mod Belarus følgende 11 danske spillere i kamp fra start.

Kasper Schmeichel i mål. Som ventet.

Jannik Vestergaard og Andreas Christensen udgør det centrale forsvar i et fire-back kæde. På højre back har de Rasmus Nissen Kristensen, mens de på venstre har Patrick Dorgu.

Pierre-Emile Højbjerg og Christian Nørgaard støber kuglerne på den centrale midtbane. På venstre side har de Mikkel Damsgaard at smide bolden ud til. På højre kommer Gustav Isaksen til at husere.

Christian Eriksen agerer kreatør som en 10’er, og foran sig har han, helt i front, Jonas Wind.

I forhold til den seneste landskamp mod Grækenland i Parken glider Joachim Andersen og Joakim Mæhle ud ad forsvaret til forsvaret for Rasmus Nissen Kristennsen og Patrick Dorgu.

På midtbanen er der pause til Victor Froholdt og Morten Hjulmand, mens Rasmus Højlund får en puster til fordel for Jonas Wind. Christian Eriksen er sidste nye mand i forhold til sejren over Hellas for en måned siden.

Der er tre ændringer i forhold til 6-0 sejren “ude” over Belarus. Her har Højlund, Hjulmand og Joachim Andersen også i startopstillingen, ligesom de var mod Grækenland.

Træner for Belarus, Carlos Alós, sender følgende spillere i kamp fra første fløjt.

Fedor Lapoukhov passer målet, og foran sig har han Pavel Zebelin, Roman Begunov og Yegor Parkhomenko.

Herefter skal en blok af fire spillere forsøge at dæmme op for danske angreb. Den består af Maks Ebonh, Evgegeni Yablonski på den centrale midtbane. På kanterne ligger Kirill Pechenin i ventre og Evgeni Malashevich i højre.

Valeri Gromyko og Nikita Demchenko er placeret bag Vitali Lisakovich alene i front.

Hviderusserne laver hele seks ændringer i forhold til øretæven på 6-0 mod Danmark.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet