Steffen Højer før Esbjerg: Vi skal finde bedre løsninger på bolden

I fredags tabte AaB 0-2 til Horsens hjemme på Aalborg Portland Park.
Et resultatet, som de nordjyske Superliga-nedrykkerne tirsdag aften skal forsøge at vaske af sig.
Her skal AaB en tur til Esbjerg og står det cheftræner Steffen Højer, så skal hans mandskab især hæve niveauet på bolden, hvis AaB skal rejse hjem fra Blue Water Arena med en tiltrængt sejr.
Det fortæller Steffen Højer til AaBs hjemmeside.
"Vi føler, at vi er ved at få bygget en bund på det, vi har, og det må ikke forsvinde, fordi vi taber en kamp til topholdet."
"Derfor skal vi passe på med ikke at falde for langt ned, når vi taber, ligesom vi heller ikke må komme for langt op, når vi vinder, siger Steffen Højer og fortsætter.
"Vi skal finde bedre løsninger på bolden, når modstanderne kommer i et højt pres, og så ser vi gerne, at vi kommer frem til flere chancer, end vi gjorde mod AC Horsens."
"I fredags mødte vi et hold, der er gode til at lukke ned og kun har indkasseret ét mål ind i sæsonen, og jeg håber, at vi kan kreere noget mere i Esbjerg i morgen."
Kampen mellem Esbjerg og AaB fløjtes i gang klokken 19.00.
