Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
3F Superliga

Thomasberg: Vi er forberedte på Zorniger

1/8/2025 10:49

FC Midtjylland åbner sæsonen hjemme i 3F Superligaen mod OB. Gæsterne er oprykkere, men jo en traditionsklub med fast tilhør i landets bedste række. Alligevel kalder FCM’s cheftræner Thomas Thomasberg OB for et nyt bekendtskab. Der er ikke mindst et spørgsmålstegn omkring fynboernes spillestil. Efter oprykning til landets bedste række fra den næstbedste række, der nu bærer navnet Betinia Liga, har OB ansat Alexander Zorniger som ny chef. Tyskeren husker de fleste fra hans tid på sidelinjen i Brøndby, hvor han indførte en opsigtsvækkende offensiv omgang presfodbold a la Bundesligaen.

“Alle kampe i Superligaen skal man kæmpe for, og OB er et nyt bekendtskab for os med nye spillere og ny træner i Alexander Zorniger, som vi kender fra hans tid i Brøndby. Vi føler os dog godt forberedte,” siger han i et interview på FCM’s hjemmeside.

FCM har været igennem en lang og hård pre-season, der har kastet gode resultater af sig. Det lover godt for sæsonen, hvor ulvene igen skal ses som en mesterkandidat. Den gode opstart håber Thomasberg kan ses allerede i premieren i 3F Superligaen.

“Det niveau vi er på, resultaterne og det spillemæssige har set godt ud. Derfor har vi håb op om at føre de præstationer med videre til den kommende tid.”