Transfer: Var FCK tæt på Billing? Blev de 'snydt'?
De sidste to ugers store transferhistorie har været Philip Billings skifte til FC Midtjylland.
Efter 13 år i udlandet skal han for første gang prøve kræfter med Superligaen. Han kommer til Herning med et nybagt italiensk mesterskab i bagagen samt mere end 150 kampes erfaring fra Premier League med Huddersfield og Bournemouth.
Han er tilmed i periferien af landsholdet og en spillertype, som FCM med fordel kan bygge op omkring. Trods sin højde er han ikke et jern på låget, men har vist sig som en virkelig dygtig positionsspiller og målfarlig rambuk fra anden bølge. En type der fylder meget på mange måder.
Det gør han også i budgettet. Derfor har der reelt kun været to mulige klubber for ham i Norden – FC Midtjylland og FC København.
Givet de to mesterskabskandidaters rivalisering, så transferforløbet naturligvis været udlagt som en styrkeprøve mellem de to konkurrenter. Hvem var mest attraktiv, og skal man tro på de seneste dages skriverier, så ’snød’ FCM altså FCK. Det er jo en vinkel, hvor man ser bort fra, at spilleren trods alt selv vælger sin arbejdsgiver og ikke bliver bortført i en varevogn.
Men med til historien hører naturligvis – hvor langt var Billing og FCK reelt i forhandlingsforløbet? Var FCK overhovedet en opponent for FCM i kampen om Billings signatur? Det korte svar er nej.
Jeg har brugt de seneste dage på at forhøre mig hos kilder med indsigt i forløbet.
Det er korrekt, at Billings lejr og FCK var i dialog, men efter de første indledende snakke trak FCK følehornene til sig af flere årsager.
FCK har en midtbanegruppe rig på erfaring og som fodbolden har formet sig efter covid-19, så er al salgsmæssig fokus og energi på de unge spillere. En etableret spiller på 25+ år kan være nok så dygtig, men der er ikke meget salg i ham.
Med Lerager, Delany og Claesson på lønningslisten så er der med andre ord nok erfarne folk uden videresalgsværdi.
Det vejer derfor tungt for FCK at finde en afløser for Froholdt med salgspotentiale. For tungt til at Billing gav mening at gå videre med.
Derudover er der økonomien i en spiller med et CV som Billings.
Som LigaManager forstår det via en mellemmand med indsigt i forløbet, så lå Billings lønkrav i størrelsen 1,5 mio. kroner grundløn og dertil bonusser så knap to millioner kroner om måneden. Derudover kom transferbeløbet til Bournemouth så alt i alt en samlet budgetpakke på ca. 175 mio. millioner kroner for en kontraktperiode af fem år.
Uanset Billings dygtighed så passer han ganske enkelt ikke ind i FCK’s strategi og igangværende justering af lønmodeller.
Det flugter dårligt med den budgetstruktur, som FCK har arbejdet på de seneste par år, og ville i givet fald sende FCK’s sportslige ledelse tilbage til tegnebrættet for en ny kurs.
Dermed ikke sagt, at Billing ikke er pengene værd fra et andet synspunkt. Han kan løfte yngre spillere til en højere pris, forbedre resultater der kaster øgede indkomststrømme af sig osv. osv.
Vi ved heller ikke, om der er en aftale mellem FCM og Billing om, at han fx om 1-2 år gerne vil søge mod nye eventyr som MLS. Er det tilfældet, så spiller det naturligvis ind på den samlede case med al den risiko, som det vil indebære. Vi ved heller ikke, hvordan lønpakken er strikket sammen. Der er typisk tale om trappemodeller, og vi skal huske, at fordi han har været udenlands i 13 år, så spiller forskerordningen også ind.
Fra et FCM-synspunkt giver Billing god mening uagtet det store udlæg, og han er en type, som de længe har forsøgt at overtale til at vælge at blive ulv.
Men betyder det, at løverne i København blev snydt? Nej. Eller at Billing hellere ville ha’ været til Østerbro? Det ved vi ikke. Det vil være at gisne.
Men det, som det betyder er, at FCK forholdt sig til udspillet fra Billings lejr og sagde nej tak så tidligt i forløbet, at de aldrig sad med ved forhandlingsbordet.
.jpg)
