VIDEO: Topscorer Aticis Top 3

LigaManager har bedt nogle af CampoBet 3. Divisions farligste skarprettere om at rangere deres bedste scoringer i efteråret på en Top 3.

Turen er kommet til FA 2000’s giftige centerforward Mican Aitici, der har fået nettet til at blafre ti gange for Frederiksberg-klubben, der overvintrer på en flot andenplads i rækken.

23-årige Mican Atici, der har forlænget sin aftale med FA 2000 frem til sommeren 2027, finder sit yndlingsmål på en udebane i Jylland.

“Min nummer et på listen var imod Lyseng på udebane, hvor jeg får en høj bold, tager en god førsteberøring, laver en tunnel og sparker udefra feltet i det korte hjørne,” siger Mican Aitici om sin scoring til resultatet 2-0 i Aarhus den 20. september.

Scoringen kan ses herunder, hvor Mican Aticis Top 3 også fortsætter.

Nummer to på Mican Aiticis Top 3 var et af de få lyspunkter for FA 2000 i et stort nederlag, da de i sæsonens tredje kamp tabte med hele 5-1 mod oprykkerne fra Hørsholm-Usserød IK.

Det var noget af et trøstemål, som Atici dukkede op med undervejs.

“Jeg laver et dybdeløb, tager en god førsteberøring med venstre og sparker den op i det lange hjørne – også med venstre,” siger den giftige angribere, der her gennemgået en mindre omskoling i denne sæson.

Læs mere om det her, og se målet mod Hørsholm herunder, hvor Aticis Top 3 også fortsætter.

En af de vigtigste sejre i efteråret for FA 2000 kom den 14. september, hvor man ude mod Holbæk B&I vandt 2-1 på to mål af Mican Aitici. 

Den første scoring var en kølig eksekvering fra 11-meterpletten, mens scoring nummer to krævede lidt mere af spidsangriberen.

“Mit mål nummer tre på listen er målet imod Holbæk på udebane, hvor jeg scorer på frispark. Jeg kunne se, at keeperen stod lidt mere i midten af målet, så derfor sparkede jeg den i det lange hjørne,” siger Mican Aitici, der sammen med resten af FA 2000 holder vinterferie som nummer to med to point ned til netop Holbæk B&I.

Frisparkssscoringen kan ses her.

I humøret til flere mål? 

Topscoreren for førerholdet Nykøbing FC, Mikkel Dahl, har også fundet sine tre yndlingsmål fra efteråret frem. Se dem alle her:

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div