Retov efter pointtab: Det er mega farligt, det her

Hvidovre måtte søndag middag nøjes med 1-1 ude mod Kolding, hvilket senere på dagen, da Hillerød slog Lyngby 1-2, resulterede i, at Hvidovre ikke længere er nummer to Betinia LIGA.

Trods nederlag er Hvidovre blot et enkelt point fra den plads, der nu tilhører Slotbyens Hold, og som efter sæsonen giver adgang til Superligaen.

Alligevel var Martin Retov en mildest talt utilfreds manager i kølvandet på det uafgjorte resultat på Autocentralen Park:

“Vi er desværre virkelig uskarpe i dag.”

“Vi har utrolig mange muligheder, utrolig mange overtalssituationer, men vi mangler simpelthen den sidste skarphed i afleveringerne og i afslutningerne til at færdiggøre sådan en kamp, hvor vi – helt ærligt – skal score to, tre, fire mål,” udtaler Martin Retov til Hvidovres egne kanaler, hvor han også italesætter konsekvenserne af pointtabet i Kolding.

“Det er mega farligt, det her. Vi vil jo gerne rykke op. Det er klart, når vi har sådan en kamp, som vi har i dag, hvor vi på mange parametre præsterer rigtig godt, så skal vi afgøre sådan en kamp her til vores fordel.”

I næste runde tager Hvidovre imod Lyngby hjemme på Pro Ventilation Arena. Samme dag spiller Hillerød ude mod Horsens.

Du kan se den aktuelle stilling i Betinia LIGA lige HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA