Næsby-dreng hædret i Viborg
Den fynske talentfabrik Næsby Boldklub har sendt masser af dygtige fodboldspillere videre ud på større adresser.
Blandt de mere prominente kan nævnes West Ham-målmanden Mads Hermansen, Benfica-back Alexander Bah og Salzburg-stopperen Jacob Rasmussen.
Seneste store Næsby-talent, der har opnået en flot kontrakt i udlandet, er Isak Jensen, der takket være stærke præstationer for Viborg FF og på ungdomslandsholdet, i sommer blev solgt til hollandske AZ Alkmaar.
De præstationer for Viborg FF var så stærke, at han nu også er blevet kåret til årets spiller i Viborg i 24/25-sæsonen.
Det er sket på en generalforsamling tirsdag i den jyske klub.
Isak Jensen blev solgt for svimlende 30 millioner kroner, hvilket også kaster udviklingspenge i kassen i Næsby. Jensen nåede 60 kampe for Viborg, hvor det blev til 18 mål og fem oplæg.
Læs mere om Næsby Boldklubs strategi for salg af spillere her.
Isak Jensen er i øvrigt kommet fint fra land i det hollandske, hvor det er blevet til 10 optrædener i Æresdivision og flere europæiske kampe.