Analyse: Brøndby og FCK – hvad sker der!?
Er du vimmer et forår for de to store hovedstadsklubber – Brøndby og FCK. Brøndby kan et eller andet sted stadig møde ind til træningsdagen med en vis ro i maven takket være en voldsomt god defensiv indsats med blot to indkasserede mål. Det ændrer dog ikke på, at foråret mere og mere tegner til at blive de forsømte kampes årstid. I seks kampe har Brøndby nu ikke scoret. Seks!
Hvilket har medført at den fornemmelse for en outsiderrolle til mesterskabet nu er afløst af en aktuel placering som nummer seks. Tredjepladens playoffkamp er stadig kun to point væk, men på grund af Brøndbys kun 3 af de seneste 18 mulige point, så står det fast, at titlen lander i Herning eller Aarhus.
I FCK sejler det fuldstændig. Et nederlag til FC Fredericia søndag eftermiddag udstillede et hjemmehold uden ideer og selvtillid. Alle forstår det store fokus på pokalfinalen og ambitionen om Europa League, men nederlag på nederlag har medført FCK nu er i risiko for at rykke ned. Der er kun seks point ned til stregen.
Det er et ekstremt fald fra tinderne for de forsvarende Double-vindere. Et fald der ikke kan forklares med en resultatmæssig nedtur, men spænder hele vejen fra bestyrelseslokalet over direktionen til trænerbænken og videre ud på banen.
Fans spørger sig selv for tiden om cheftræner Neestrup skal fyres? Men hvem skal træffe den beslutning? Hvem skal rekruttere en ny træner i givet fald? FCK der har sejret sig til store millionbeløb takket være en kompetent organisation fra top til bund står nu blottet tilbage som dansk fodbolds store kejser, der glemte, at hverdagen skal være topprofessionel for at kunne levere. Den sæson har ganske enkelt klædt FCK af og synet er ikke kønt.