Analyse: Kun 3 point tæller for FCK!

FC København skal i aften gæste Qarabag i Champions League. En kamp som løverne ganske enkelt skal bide til i og vinde.
FCK’s spillere ser det som en 50/50 kamp, men det er pinedød nødvendigt at tage 100 procent point med hjem.
For publikum i Parken i 2017 har navnet Qarabag en ubehagelig klang.
Efter et 1-0 nederlag i den første kampe førte FC København med 2-1 i returopgøret med tyve minutter igen. Et mål mere og Ståle Solbakkens mandskab ville gå i Champions Leagues gruppespil.
Qarabag gravede sig ned og håbede på det bedste. De var især hunderæd for indlæg i boksen, hvor både målmand og centerforsvar var i kæmpeproblemer og havde svært ved at afvise. Men FCK’s offensiv løb ud i sandet - afleveringer ned i frimærket ved hjørneflaget endte med ufarlige driblinger og nipserier.
Solbakken var rasende. Han vidste, at hans mandskab var med afstand bedre og havde tabt millioner som knuste æg på jorden.
Det skal nutidens FCK undgå.
Med en lodtrækning der giver dem kampe senere i forløbet mod modstandere som Villarreal, Barcelona og Tottenham, så skal kampen mod Qarabag give tre point, hvis ambitionen om avancement skal overleve de næste uger.
Qarabag bliver ikke en let modstander - de åbnede med at overraske Benfica. Men de har det svært mod europæiske modstandere, når de skal skabe kampene. Det bliver FCK’s mulighed. Straf Qarabag, tag revanche og løb hele vejen hjem fra Baku med de tre point til København. Så lever den europæiske drøm i bedste velgående.
