Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Dobbelt-John sikrede AaB sæsonens første sejr

AI-foto: Unsplasch.com
Betinia Liga
11/8/2025 9:30

Der var pres på cheftræner Steffen Højer før AaBs søndagskamp ude mod HB Køge på Capelli Sport Stadion.

Det pres er lettet en anelse.

Superliga-nedrykkerne fik nemlig sæsonens første sejr i Betinia LIGA, takket være to scoringer af Kelvin John.

Den 21-årige tanzanianer, der kom til AaB fra belgiske KRC Genk sidste sommer på en fri transfer, er dermed oppe på tre sæsonmål, hvilket gør ham til delt topscorer i landets næstbedste fodboldrække.

Med sejren rykker AaB også opad i tabellen, hvor nordjyderne nu er noteret for fem point efter fire kampe, hvilket rækker til en 8. plads.

Slutresultatet på Capelli Sport Stadion betyder også, at Svanerne fra HB Køge nu er oppe på tre kampe uden sejre. Således har Nicklas Pedersens mandskab tabt to på stribe i Betinia LIGA, ligesom de seneste uger også har budt på et pokalnederlag til ligakollegaerne fra Hvidovre IF.

Næste opgave for HB Køge er Middelfart ude lørdag eftermiddag, hvor gæsterne må undvære anfører Mike Jensen, der fik direkte rødt mod AaB.

Steffen Højers tropper, der nu endelig har smagt sejrens sødme, spiller fredag hjemme på Aalborg Portland Park, hvor David Nielsens AC Horsens kommer på besøg.

Jakob Genz