FA 2000 fik vendt skuden mod Frem
Et nederlag på hele 4-0 i første runde af CampoBet 2. Division til oprykkerne fra Vanløse IF var så absolut ikke en del af planerne for Frederiksbergklubben FA 2000, så der var en del at revanchere lørdag hjemme mod BK Frem.
Det gjorde de kongeblå så.
Malthe Karsberg havde ganske vist bragt gæsterne fra Valby 1-0 efter 13 minutter, men det skulle nu blive hjemmeholdets Lukas Svensson, der kunne forlade banen som kampens store helt med to scoringer efter 32 og 57 minutter.
Begge scoringer faldt i forbindelse med hjørnespark, så der kunne der gemme sig en opgave for Frem-træner Daniel Pedersen, der også kan konstatere, at Frem fortsat ikke har vundet en udebanekamp siden marts.
I næste runde kommer Frem også på en særdeles hård opgave, da velspillende Næsby kommer på besøg i Valby Idrætspark. Fynboerne har maksimumpoint efter de to første runder.
FA 2000 skal i næste runde en tur til Hørsholm-Usserød.
