Kielstrup: Alt er muligt
Vejle fik præcis den afslutning på efteråret, som cheftræner Steffen Kielstrup havde krævet af sit mandskab med 2-1 sejren over Brøndby. Efter en periode med svage præstationer insisterede han på, at holdet skulle vise en helt anden udgave af sig selv – og det gjorde de.
“Vi spiller jo for det her ikke, og vi er jo godt klar over, at vi kommer fra et par skidte præstationer. Vi var enige om, at det ikke var det aftryk, vi skulle slutte af med,” siger han til TV 2 Sport.
Vejle leverede en præstation, der ifølge træneren både sendte et vigtigt signal og åbner nye perspektiver for foråret.
“Når vi leverer sådan en præstation, som vi gjorde i dag, så er alt muligt. Det er jo det, vi skal hæfte os ved,” lyder det fra en tilfreds Kielstrup.
Vejle ligger stadig sidst i tabellen, men kan ane kontakt til de foranliggende klubber.