Ny Næsby-optur mod Brønshøj?

Hvis de har fået lidt blod på tanden igen i forhold til oprykningsspillet i Næsby Boldklub, så kan man dårligt fortænke dem i det.

Fynboerne leverede selv en overbevisende indsats i seneste runde, da Hørsholm-Usserød fik én på nakken med 5-0 i Odense og da FA 2000 samtidigt blot fik ét point med hjem fra Brønshøj, så er afstanden til rækkens nummer to ikke helt uoverskuelig længere.

Næsby Boldklub er således ni point efter FA 2000, inden de lørdag tager Brønshøj Boldklub på Alpi Arena.

Der resterer fem runde af CampoBet 3. Division, så der point nok at hente for fynboerne, der i næstsidste runde møder FA 2000 på hjemmebane.

18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS.

I Brønshøj befinder man sig på rækkens femteplads med tolv point op, så her skal der endnu mere vind i sejlene, hvis det skal blive til mere end opbygning frem mod næste sæson i CampoBet 3. Division.

Den del har man til gengæld også fået taget hul på, da man i løbet af ugen har forlænget aftalen med cheftræner Jan Faber, hvis kontrakt nu ikke længere udløber ved udgangen af sæsonen, men i stedet løber frem til sommeren 2027.

Faber har stået i spidsen for hvepsene siden slutspillets begyndelse, hvor det er blevet til én enkelt sejr foreløbigt. 

Der er kampstart i Næsby lørdag eftermiddag klokken 14:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div