Optakt: Fortsætter FCK målfesten mod Randers?

OBS: Optakten er skrevet inden vi ved om FCK har reddet lidt af sæsonens ære ved at besejre FC Midtjylland i pokalfinalen torsdag

I Superligaens nedrykningsspil har løverne været fornemt kørende siden Bo Svensson overtog tøjlerne fra Jacob Neestrup i starten af april. 

Siden har hovedstadsklubben ikke tabt en eneste kamp, og har sågar vundet seks af de seneste syv kampe. 

Det har selvfølgelig været på en halvbillig baggrund, men uden, at det har været fuldkommen prangende spillemæssigt har de hevet den ene sejr i hus efter den anden. 

Holdet har genfundet selvtilliden og kynismen. Udmærket illustreret ved hele 25 scoringer i syv kampe. 

FCK er allerede sikre på at ende som 7’er i Superligaen, og derfor kan der heller ikke herske tvivl om, at det er torsdagens pokalfinale, som er ugens helt store fokuspunkt. 

Randers redder lige akkurat skindet

For Randers har sæsonens sidste kamp kun kosmetisk betydning. Sidste søndag sikrede kronjyderne nemlig overlevelse i Superligaen, da Fredericia tabte til Vejle. 

Eller matematisk var det ikke afgjort. 

Randers skulle minimum bruge ét point mod OB for officielt at være sikret endnu en sæson i den bedste danske række, og den klarede de lige akkurat med 2-2 hjemme på Cepheus Park. 

Rasmus Bertelsen og co. kan altså ånde lettet op efter en noget lunken sæson, hvor især skarpheden foran mål har været udslagsgivende for en skuffende 10.plads. 

Der er ikke meget på spil i søndagens opgør udover, at Randers kan bytte 10.pladsen ud med niendepladsen, hvis de henter flere point end Silkeborg gør mod Fredericia. 

Kampen mellem FCK og Randers spilles søndag den 17.maj klokken 14.00. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen