Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Kvæler Hobro igen svanerne fra Køge?

Betinia Liga
1/8/2025 10:49

Fredag aften skydes en ny sæson af Betinia LIGA i gang på Capelli Sport Stadion.

Her tager Svanerne fra HB Køge imod Hobro, og selvom gæsterne ankommer med en bustur på 323 kilometer i benene, så kan Hobro gå til opgaven med selvtillid i støvlerne.

Således har Hobro vundet tre af de sidste fire udebaneopgør mod HB Køge.

Sidst de to hold mødte hinanden i en sæsonpremiere var i 2022. Her endte kampen 0-0, hvilket var et særsyn.

For når HB Køge og Hobro mødes, plejer der at være gang i måltavlen. Således har de to mandskaber de seneste ti indbyrdes opgør i snit produceret 2,5 mål.

Det er nu ikke blot de to holds indbyrdes historik, der på forhånd gør sæsonpremieren svær for HB Køge.

Det samme gør erindringen om, at Svanernes start på sidste sæson var mildest talt miserabel.

Således formåede HB Køge blot at hente ét ud af 30 mulige point i de første ti kampe. Sideløbende kom Hobro bedre fra land med fire sejre og tre gange uafgjort i de første ti kampe.