Polen? Tyskland? Nej, Brøndby-profil bliver

Først skulle han til Rakow i den polske Ekstraklasa, så var det pludselig Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach, og nu er der så endelig kommet afklaring på spekulationerne om Marko Divkovic’ fremtid.

Og han bliver minsandten i Brøndby

Kroatens kontrakt stod ellers til at udløbe til sommer, og tidligere forlød, at der ikke var gang i forhandlinger om en forlængelse. 

Nu er klubben og Divkovic dog blevet enige om at fortsætte samarbejdet med en forlængelse på to-et-halvt år, så kontrakten nu løber til sommeren 2028. 

‘’Spillere som ham er en gave til enhver træner og til en klub som vores, og derfor glæder det mig meget, at Marko og vi nu har papir på hinanden i lang tid fremover,’’ udtaler sportsdirektør Benjamin Schmedes til klubbens egen hjemmeside, hvor hovedpersonen selv også ytre tilfreds med forlængelsen. 

‘’Vi er i gang med at bygge noget rigtig godt under Steve. Jeg ved hvor speciel klubben er, hvad den betyder for fansene og hvad den nu også betyder for mig. Derfor har jeg ønsket at blive her,’’ lyder det fra Divkovic.

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen