Se tallene: Så mange mål kaster 1. runde af sig

Fredag aften skydes en ny sæson af Betinia LIGA i gang.
Forude venter seks kampe på kryds og tværs af landets næstebedste fodboldrække, hvor samtlige hold vil gøre alt for at komme på måltavlen.
Spørgsmålet er bare, hvor mange mål 1. runde af Betinia LIGA 2025/2026 ender med at kaste af sig.
Kaster man et blik på de seneste ti sæsoner, så kan fans af AaB, og alle de andre hold i rækken, se frem til en blandet pose bolsjer på måltavlen.
Det laveste antal scoringer i 1. runde blev produceret i sæsonen 2021/2022, hvor de seks 1. runde-kampe ikke kastede mere end 12 scoringer af sig.
Til gengæld blafrede netmaskerne i sæsonen 2019/2020, hvor 1. runde resulterede i hele 26 scoringer.
I snit er der det seneste årti blivet scoret 17,8 mål i 1. runde af Betinia LIGA. Hvor mange mål dette års sæsonpremiere munder ud i, ved vi søndag eftermiddag, når Esbjerg og Lyngby har lukket og slukket for dette års sæsonpremiere.