11 mand ud, 5 mand ind i Holbæk

Farvel til 11 mand, goddag til 5 andre.
Det er virkeligheden for cheftræner i Holbæk B&I, Erdogan Aslan, der i den kommende sæson blandt andet har må klare sig uden Magnus Døj, der er skiftet til Kolding IF i Betinia Liga 1. Division.
En geografisk udfordring, mener Erdogan Aslan.
- Det er altid svært med transfervinduer i HB&I, fordi geografien gør, at profiler på et fodboldhold ikke foretrækker HB&I. Vi har heller ikke hverken deltids- eller fuldtidssetup, siger Erdogan Aslan til klubbens facebookside.
Det nytter dog ikke noget at hænge med hovedet over det, men i stedet finde mulighederne, siger Erdogan Aslan, der har rykket et par unge folk op fra klubbens U19-hold og suppleret med fem nye spillere udefra.
- Ligesom i januar har vi hentet spillere, som havde det svært i deres respektive klubber, men som jeg ved, der er stor styrke i. Om vi kan forløse det, må tiden vise.
Holbæk B&I åbner sæsonen på hjemmebane den 2. August, hvor IF Lyseng kommer på besøg.
De nye i Holbæk B&I:
August Andersen (BK Frem), Morten Olsen (HIK), Benjamin Meibom (Hvidovre), Karim El Haddouchi (FA 2000), Waldemar Bjergfelt (Brøndby).
Derudover er Mads Emil og Rasmus Gaard rykket op fra U19 til førsteholdstruppen.