Vallys kalder Brøndbys indsats ‘pinlig’

Nicolai Vallys lagde ikke fingre imellem, da han skulle sætte ord på Brøndbys præstation efter mandagens 1-3-nederlag hjemme mod FC Fredericia. Den offensive profil var tydeligt rystet over indsatsen og brugte flere gange ordet pinligt om kampen.

“Det var pinligt. Det var for dårligt.”

Det sagde han efter det overraskende nederlag ifølge 3point.dk

Brøndby fik ellers en positiv åbning på opgøret og skabte den start, de havde håbet på. Men ifølge Vallys forsvandt det momentum hurtigt.

“Vi starter fint, men det kan vi ikke bruge til noget nu. Så bliver vi naive og lader dem få en følelse af at være med i kampen efter vores gode start.”

Fredericia greb chancen og vendte kampen til deres fordel, og Vallys havde ingen problemer med at anerkende modstandernes præstation.

“Fredericia er et udmærket fodboldhold, som kan spille god fodbold og kreere chancer.”

Brøndby står nu tilbage med et nederlag, der rammer hårdt – og en klar erkendelse fra en af holdets profiler om, at niveauet langt fra var godt nok.

Heller ikke cheftræner Steve Cooper var imponeret over indsatsen.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League