xG-tabellen: FCK er Superligaens mest uskarpe hold
I sportens verden hører man ofte den gamle traver: “Tabellen lyver aldrig.” Og der er helt sikkert noget om snakken.
Men i fodbold er stillingen til tider lidt misvisende – for nogle hold får mere ud af deres præstationer og chancer end andre, og netop det aspekt kan det åh så populære pejlemærke xG hjælpe med at gøre os klogere på.
Her finder du den aktuelle xG-stilling i Superligaen efter 24 spillerunder:
1. FC København
xG: 46,3 – Mål: 37 – Difference: -9,3
2. AGF
xG: 46 – Mål: 47 – Difference: +1
3. FC Midtjylland
xG: 44,5 – Mål: 59 – Difference: +14,5
4. Viborg
xG: 34 – Mål: 39 – Difference: +5
5. FC Nordsjælland
xG: 36 – Mål: 40 – Difference: +4
6. OB
xG: 35,8 – Mål: 39 – Difference: +3,2
7. Sønderjyske
xG: 35,1 – Mål: 35 – Difference: -0,1
8. Brøndby
xG: 35 – Mål: 31 – Difference: -4
9. Randers
xG: 32,5 – Mål: 25 – Difference: -8,5
10. Fredericia
xG: 28,2 – Mål: 32 – Difference: +3,8
11. Silkeborg
xG: 27,2 – Mål: 28 – Difference: +0,8
12. Vejle
xG: 25,6 – Mål: 28 – Difference: +2,4
(Stats fra Superliga.dk)
Der er flere opsigtsvækkende ting at finde i xG-tabellen, og især kriseramte FCK’s placering må siges at springe i øjnene.
Intet hold burde nemlig have scoret flere mål end løverne i sæsonens hidtidige 24 spillerunder, men det på trods er klubben helt nede at kysse Superligaens ottendeplads, og en del af den deroute skyldes åbenlyst manglende skarphed foran kassen.
Det hold, som til gengæld har overpræsteret deres xG mest, er FC Midtjylland, som igennem store dele af sæsonen har været knivskarpe foran kassen.
Ulvene har scoret flere end 14 mål mere end ‘fortjent’, men er på det seneste gået lidt i stå med kun én scoring i de seneste tre runder.
Også Randers skiller sig ud ved manglende koldblodighed foran mål. Det var især et problem i efteråret, hvor Bertelsens tropper gik fra banen uden at score i syv af 18 kampe.
Hvad overrasker dig mest ved Superligaens xG-regnskab?