Analyse: Danmark gik lige i fælden
.jpg)
Danmark skuffede med 0-0 hjemme mod Skotland fredag aften. I Parken skød de rødhvide med løst krudt mod Gunn i skotternes mål, og efterfølgende blev der vanen tro efterlyst røde kort fra dommerens side samt påpeget alverdens uretfærdigheder. Når Danmark ikke vinder, så må det jo være nogens skyld ikke sandt?
Skyld hører kirketiden til, så der skal i stedet ses på årsager.
Danmark havde bolden i ¾ af den effektive spilletid, men uden at score. Tilmed med kun få store chancer til trods for mere end 40 indlæg. Med sådanne tal så må Danmark jo være blevet snydt, bortdømt eller ha’ fortjent bedre.
Måske er svaret bare så simpelt, at Skotlands træner Steve Clarke havde læst danskerne. Clarke har haft sit hold med i Parken før, hvor skotterne ikke kunne spille sig ud af egen zone. Derfor havde han klogelig de to fysisk stærke og hårdtarbejdende angribere Dykes og Adams med fra start. Det gjorde både den skotske defensiv kompakt, men åbnede også for flere gode skotske omstillingsmuligheder.
Ikke mindst Dykes vil ærgre sig over sin spildte chance i 2. halvleg. Den store angriber er tydeligvis ikke i sin skarpeste kampform med kun få minutters spilletid for sin nuværende klub Birmingham (jeg har set ham spille mange gange for Queens Park Rangers og ved, hvor hurtig på aftrækkeren han er i kampform).
Clarke forventede ikke at se sit hold ret meget på bolden. Derfor var de skotske forsvars og midtbanekæders arbejde fremragende. De holdt tæt, afviste de fantasiløse danske indlæg og minimerede Danmarks muligheder for at skabe chancer i området lige foran feltet. Og når chancerne så endelig tilfaldt Danmark, så blev de sjusket væk med hovedløse afslutninger.
Når man aflønnes i millionklassen, så bør man vide, at man skal læne sig ind over bolden, hvis man vil undgå, at kuglen stiger til vejrs.
Danmark stillede ligeledes i en 442, som i angrebsfasen skulle være en de facto 2242, hvor de to backs lagde sig helt ud som kantspillere. Dreyer og Damsgaard skulle fra deres kanter søge ind og tage pladserne, som de offensive midtbanespillere. Når det lykkedes, så blev det farligt, som med Dreyers geniale aflevering til Mika Biereth i 1. halvleg. Desværre så genial at afleveringen også overraskede angriberen, der stod på flade fødder.
Men det lykkedes ikke ofte nok. Dolberg havde rollen som den dybe angriber, men det så man ikke meget til. Han spillede igen en usynlig kamp, og forsøget med to angribere fra start virkede aldrig overbevisende.
Det gjorde den skotske 442 derimod, og der er årsagen til 0-0. Skotland leverede det bedste, de kunne, og det var nok til at holde et fantasiløst dansk hold fra fadet.
