Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Analyse: Ingen undskyldninger - Danmark skal jagte tre point

AI Unsplash
3F Superliga
8/9/2025 13:29

Danmark skal spille for sejren i aften i Athen. Det kan ikke være anderledes. Brian Reimer råder over kvalgruppens mest kvalitetstunge mandskab. Det taler tallene for. Efter nulløsningen mod Skotland, så er Riemer presset til at gå efter hele pakken i den græske hovedstad.

Da Morten Olsen i 2000 trådte til som dansk landstræner roste han Superligaens niveau i forbindelse med de spillere, som han udtog fra den hjemlige liga.

Senere fik piben en anden lyd. Da de sidste repræsentanter fra 00ernes stærke generation centreret omkring Thomas Gravesen, Tomasson og Grønkjær forsvandt gradvist fra landsholdet, så måtte Olsen udtage spillere fra Superligaen af nød. Han påpegede, der var for mange udlændinge i Superligaen til, at der var nok danske talenter, der blev udviklet til øverste hylde.

Sådan er det ikke længere. Danmark sender en trup til mødet med Grækenland helt uden spillere fra Superligaen. Til gengæld er der hele ti i truppen, der er på lønningslisten i Premier League. Derudover optræder de danske spillere blandt andet på store adresser i Serie A, Portugal, Bundesligaen og Frankrig.

Det taler ikke kun for kvalitet, men forpligter også. Kikser Danmark kvalen til VM, så vil det ganske enkelt være en katastrofe. Ja, Skotland har lige nu en gylden generation, men spiller for spiller er skotterne ikke bedre end danskerne. Slet ikke målt i kvalitet/bredden.

Ja, de græske klubber gør det godt i Europa, og det græske landshold har rejst sig efter en del år i en vitaminfattig udgave, men spiller for spiller skal Danmark også være bedre end aftenens græske værter.

Ser vi på den græske trup, så har grækerne kun en spiller på kontrakt i Premier League. Derimod er næsten halvdelen af den græske trup at finde i den hjemlige liga.

Det er rimeligt, at antage Grækenlands bedste fodboldrække ikke er blandt Europas bedste. Og slet ikke at sammenligne med Premier League, der bredt anses som Europas og dermed verdens stærkeste liga.

Danmark har med andre ord nul spillere fra Superligaen, men hele ti gode nok til verdens bedste liga. Grækenland har kun en spiller på den hylde. Så måler vi de to landsholds rå kvalitet mod hinanden, så skal Danmark række ud efter de tre point i aften.

Det er ren logik. Danmark skal vinde gruppen, det vil ikke bare være en græsk tragedie, hvis ikke det sker, men en ren katastrofe.

Søren Sorgenfri