Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Derfor spillede Skotland med to angribere

AI Unsplash
3F Superliga
6/9/2025 7:13

Det var en overraskelse, at Skotland stillede med to angribere i Parken med Dykes og Adams helt oppe foran.

Det virkede mere offensivt end forventet, men faktisk handlede formationsskiftet fra skotternes normale 433 til 442 om at indstille sig på Danmark. Det forklarede Skotlands landstræner Steve Clarke efter kampen til BBC.

”Sidst vi spillede her i Parken blev vi presset ned i eget felt allerede fra første minut (Danmarks 2-0 sejr i den forrige vM-kval). Derfor ville jeg gerne matche Danmarks meget stærke fysik.”

Det var også tydeligt på danske dødbolde, at store stærke Dykes var med nede og hjælpe i forsvarskæden, men frem i banen gav to angribere også muligheder og flere spilstationer.

”Intet er afgjort endnu. Vi skal gå ind i alle vores kampe med samme indstilling og give alt. Gør vi det, så er der en chance for, at vi kommer med til VM,” siger Steve Clarke, der peger på, at førstepladsen er et anliggende mellem Skotland, Danmark og Grækenland.

Skotlands næste opgave er Belarus, der fredag tabte 5-1 til Grækenland.

Søren Sorgenfri