Skive IK lejer spillere fra højere hylde

Sportschef John Dyring har godt gang i telefonbogen i disse dage. Skive IK kunne i dag, onsdag, præsentere to yderligere tilgange til spillertruppen, der tager hul på sæsonen i CampoBet 2. division i den første weekend i august. Og der er tale om to lejemål af spillere fra klubber på en højere hylde.

Fra AaB lejes Christian Tcacenco, mens Jonathan Otoa kommer til fra Lyngby BK. Førstnævnte er 19 år gammel, mens sidstnævnte er et år ældre. Begge kommer til på en aftale, der gælder sæsonen ud.

Otoa har været Lyngby-spiller siden 2023, men har undervejs også været lejet ud til Næstved Boldklub i 2025. Han er ikke noteret for divisionskampe for Lyngby BK, men får nu chancen for at føje en masse divisionskampe til CV’et på Hancock Arena. Han i øvrigt bror til Sebastian Otoa, som tørner ud for Genoa i Italien.

Christian Tcacenco er født i Danmark men har rødder i Moldova, som han også har repræsenteret på U19-plan. Han har snuset til spilletid i både Superliga og Betinia Liga, men skal altså som forsvarer hjælpe Skive IK til at holde modstanderens offensiv fra fadet i den kommende sæson.

Skive IKs første kamp i den kommende sæson står på udebane mod Brabrand IF lørdag den 1. august kl. 14:00.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet