Video: Vanløse og Hørsholm i nyt målshow?

Bolden ruller igen i weekenden i CampoBet 3. Division.

I Hørsholm tager de lokale helte imod Vanløse IF og kan glæde sig over, at man har formået at fastholde klubbens stamme og profiler over vinterpausen.

Helt det samme kan ikke siges om Vanløse IF, hvor man ganske vist har fået en stribe spændende og lovende spillere, men også har sagt farvel til flere store profiler.

Deriblandt ikke mindst målmaskinen Bjørn Paludan, der er skiftet til FA 2000, og løbemonsteret Jonatan Knaack, der er rykket til Holbæk B&I.

Netop de to stod for Vanløses scoringer i det omvendte opgør i efteråret som sluttede 2-2 i Vanløse Idrætspark, hvor Alexander Hvid og Oliver Veggerby stod for Hørsholm-Usserød IK’s to mål.

Målene til 2-0, 2-1 og udligningen til 2-2 faldt alle inden for blot fire minutter i en særdeles underholdende affære i Hørsholm.

Blot et enkelt point skiller de to mandskaber inden lørdagens møde, hvor Hørsholm-Usserød IK er en del af det gode top seks-selskab som nummer fem, mens deres direkte modstander kigger opad fra en plads som nummer syv.

Der er kampstart lørdag klokken 13:00 i Hørsholm.

Herunder kan du se målene fra de to holds 2-2-kamp i oktober.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div