Drømmen lever: Kolawole er sindbilledet på Esbjergs comeback
Anden pinsedag var en dramatisk én af slagsen.
For udfaldet af 31. spillerunde betyder, at Hillerød og Hvidovre ikke længere er med i kampen om den andenplads, der giver adgang til Superligaen efter sommerferien.
Hillerød snublede i Kolding, hvor Christian Lønstrups tropper fik ørerne i Vladislav Morozov’ målmaskine. Og på Pro Ventilation Arean? Ja, der endte Esbjerg med at vinde hele 1-4 over Hvidovre.
Mandag vandt Horsens dog som bekendt 0-2 på Lyngby Stadion, og Den Gule Fare går dermed ind til sidste spillerunde i Betinia LIGA med to point ned til Esbjerg.
Horsens kan altså selv afgøre holdets skæbne, når Kolding søndag gæster Hybel Arena. Esbjerg, derimod, skal ikke bare slå Lyngby hjemme på Blue Water Arena, men også håbe på, at Horsens taber på eget græs.
Kort sagt; kampen om andenpladsen i Betinia LIGA ser lige nu ud til at tippe i retning af Horsens.
Når det er sagt, så er det bemærkelsesværdigt, at det er Esbjerg, der er Horsens’ førsteudfordrer.
For spoler vi tiden en måneds tid tilbage, var vestjyderne blæst omkuld. Med tre nederlag på stribe stod Esbjerg i hvert fald med ryggen mod muren.
Men så skete der noget, især med John Kolawole, der har været et seværdigt sindbillede på Esbjerg comeback til oprykningskampen.
I de seneste tre kampe, hvor Esbjerg har hentet syv ud af ni mulige point, har den 21-årige nigerianer således score fire mål – det ene flottere end det andet.
Spektakulære scoringer er dog lig med Superliga i Esbjerg efter sommerferien. Bolden skal bare i kassen og der skal tre point på kontoen.
Og ja, så skal Horsens tabe. På søndag. Hvor oprykningskampen i Betinia LIGA bliver afgjort.