Dødsstød i lokalopgør?
Det ser ganske håbløst ud for IF Lyseng i bunden af CampoBet 3. Divisions nedrykningsspil med hele 11 point op til Sundby Boldklub over stregen med blot seks runder igen.
Men sådan ser de næppe på det i Aarhus, hvor man efter syv nederlag i træk endelig fik taget en sejr, da man i seneste runde vandt 2-1 hjemme over Vejgaard.
Sejren må alt andet lige give fornyet selvtillid, selvom der unægteligt er brug for en virkelig solid pointhøst, hvis IF Lyseng skal klare skærene med med hele tre nedrykkere fra rækken.
Fredagens modstander i Odder stiller også op med frisktanket selvtillid til lokalopgøret, da Odder på fornem vis vandt med hele 4-1 i Valby over BK Frem i seneste runde.
Derudover kan Odder se tilbage på to tidligere møder med IF Lyseng i CampoBet 3. Division, der begge er endt med sejr.
I april vandt Odder 1-0 i Aarhus, mens man tilbage i august sidste år vandt 2-0 på eget græs.
Der er kampstart på Spektrum Park fredag aften klokken 18:45.